Share
Bliv opdateret på den nyeste viden fra NBE
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌

MARTS 2024

Oplæg og rundvisning hos Aalborg Forsyning og Nordværk, om Norbis Park

Et svimlende godt netværksmøde

Du kender Aalborg Forsyning ret godt. Det er dem, der sørger for, at du har varme i dine radiatorer og varmt vand under bruseren. Men ved du, at der bag de rygende skorstene uden for Vodskov på kanten af Limfjorden er ved at rejse sig et grønt erhvervseventyr med fokus på fremtidens grønne energiformer? Fortællingen er allerede godt på vej til at blive til virkelighed i en symbiose mellem Aalborg Forsyning, Norbis Park og Nordværk. På en rundvisning kom vi op i knap 90 meters højde på taget af kedel 3, og her fik de mange netværksdeltagere ved selvsyn et imponerende view over fremtidens nordjyske energilandskab.


Meget stor interesse

NBE inviterede til netværksmøde hos Aalborg Forsyning på en kold og blæsende solskinsdag i marts hos Aalborg Forsyning. Interessen var stor, så det lykkedes at få udvidet deltagerantallet fra 20 til 37 deltagere. Men det var slet ikke nok, så allerede nu er der lavet en aftale om et genbesøg 3. december i år. Den mulighed havner i din indbakke på et senere tidspunkt.

Plug & Play

Aalborg Forsyning stopper med at producere varme og el baseret på fossile brændstoffer forventet i 2029. Og hele processen omkring gentænkning af det store centrale område ved Nordjyllandsværket, hvoraf en del er blevet til et nyt forretningsområde for Aalborg Forsyning, nemlig Norbis Park er det værd at holde øje med.

Et område som er dedikeret til at teste og fremme nye teknologier og metoder, der er afgørende for den bæredygtige omstilling af energisektoren. Eller med lidt andre ord, så gør Aalborg Forsyning i et forsimplet billede med Norbis Park klar til Plug & Play for interesserede virksomheder, hvor der er sørget for store felter som miljøtilladelser, bygningsmodnede områder og tilgang til stærk nok strømforsyning for at nævne nogle væsentlige forhold. 

Det er også her det store anlæg Fjord PtX, der skal producere fremtidens grønne flybrændstof, skal ligge.

Tre stærke indlæg
Forretningsudvikler i Norbis Park, Eva Lynge Bejlegaard gav et indblik i at skabe og etablere Norbis Park. René Vixø Pedersen, der også er forretningsudvikler hos Aalborg Forsyning, tog os med i forberedelserne til udfasning af de fossile brændstoffer, hvor 

de enorme kulbunker forsvinder for altid og fremtiden byder på bl.a. elkedler og havvandsvarmepumper.


Næsten lige overfor på sydsiden af Limfjorden finder man Nordværk, og herfra fortalte ingeniør og projektleder Susanne M. Sørensen om, hvordan arbejdet mod at levere
CO2-fangst fra de store forbrændingsovne til Fjord PtX anlægget på den anden side af fjorden skrider frem. En proces der skal nedbringe CO2-udledningen markant og sætte skub i en fremtid uden fossile brændstoffer.

På billedet ses Anders Nørgård og Vicki B. F. Frederiksen fra UCN Act2learn

SAVE THE DATE

NBE generalforsamling 2024
torsdag d. 18. april kl. 13.30-17.15

Der er lagt op til en spændende eftermiddag, ikke bare med det vedtægtspligtige i at afholde netværkets generalforsamling, men der bliver også spændende input fra hhv. Claus Stig Pedersen, nordisk bæredygtighedsleder i Deloitte men også professor i bæredygtighed ved Aalborg Universitet samt Ph.d. i bæredygtighed og business fra DTU.


Aalborg Kommunes borgmester, Lasse Frimand Jensen kigger også forbi, og så er der indlæg fra Thomas Kastrup-Larsen, Direktør for UCN Erhverv. Vi er så heldige, at det også er UCN der lægger rum til på Hobrovej 85 i Aalborg.


Alle medlemmer vil lige om lidt få den officielle indkaldelse i indbakken. Men kryds allerede dagen af nu og få en stærk netværks-eftermiddag.

Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen under oplæg hos AKKC.

Stort EU-projekt har skullet sparke til
større fokus på offentlige cirkulære indkøb

Det store EU-projekt Interreg ProCirc er nu afsluttet. I Danmark har der udover NBE også været deltagelse af Kolding Kommune og klyngen CLEAN. På europæisk plan har der været et deltagelse fra Belgien, Holland, Norge, England, Sverige og Danmark.  Målet er nået, og der er kommet en større erfaring inden for cirkulære indkøb.


Find hjælp i nye indkøbsguider
Projektet har gennemført med 33 pilotprojekter inden for følgende emner: møbler, byggeri og infrastruktur, affald og tekstil. Disse piloter demonstrerer forskellige udbudsmuligheder.

Der er udarbejdet en cirkulær udbudsvejledning, som primært henvender sig til udbudskonsulenter, der ønsker at indarbejde cirkulære indkøb. Indkøbsguiden findes her:  procirc_cpt-guidance_web.pdf (northsearegion.eu)


Forandringer kan fodre processen

For at understøtte processen kan det være nødvendigt at facilitere organisatoriske forandringer og på ProCirc hjemmesiden findes vejledning og inspiration til, hvilke værktøjer, modeller og tilgange der kan bruges til at motivere de interne interessenter, og derudover er der udarbejdet et opfattende sæt træningsmateriale til at støtte processen.


Grøn omstilling i de nordjyske
kommunale indkøb og udbud

Her i Nordjylland er der etableret et kommunalt netværk bestående af indkøbere og miljømedarbejdere og gennem forskellige temaforløb har vi arbejdet med plast, omstilling til grøn transport samt adfærd, således vi sammen kan løfte den grønne omstilling gennem de kommunale indkøb og udbud.


Tag et kig her og få meget mere inspiration:  ProCirc, Interreg VB North Sea Region Programme

Er du sød at hjælpe Karen?

Karen Klitsgaard Müller er i gang med at skrive speciale om forskellige virksomheders arbejde med verdensmålene. Hun er stud.mag. i Læring og forandringsprocesser ved Aalborg Universitet.


I denne forbindelse ønsker hun at afdække forskellige virksomheders verdensmålsindsatser/-tiltag. Hun vil også gerne i kontakt med virksomheder, der ikke aktivt arbejder med verdensmålene.


Ikke flere dybe tallerkner

Efterfølgende er det hendes plan at kunne udarbejde og tilbyde branchespecifikt inspirations materiale på baggrund af besvarelserne. På denne måde kan virksomheder inspirere hinanden i stedet for at skulle opfinde den dybe tallerken hver for sig. 

 

Link til spørgeskema – max. 10 min

Hjælp Karen med et svar på dette link: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=7DZDM3JRL612

Så er du sikret, at vi i NBE får adgang til det branche-specifikke inspirations materiale efter sommerferien. Det tager max. 10 minutter at svare.

NYT FRA MEDLEMMER

På billedet ses adm. direktør Thomas Piper, Randers Tegl (tv.), og adm. direktør Steen Madsen, Genbrugssten.

Genbrugssten i Brønderslev i stærkt
samarbejde med Randers Tegl

I februar indgik Genbrugssten i Brønderslev en ny samarbejdsaftale med den danske storproducent af mursten, Randers Tegl. Genbrugssten opkøber brugte mursten, renser dem og klargør dem til genbrug.


Målsætningen for samarbejdet er et samlet løft i markedet for genbrugte mursten fra et niveau, der tæller promiller til fremover at befinde sig i procentklassen. Det kommer til at ske gennem Randers Tegls distributionsnetværk både i Danmark og udlandet, skriver Randers Tegl i en pressemeddelelse. Virksomheden omsætter for ca. 650 mio. kr. og heraf er cirka halvdelen eksport.


Rensede genbrugssten i fremgang
For Genbrugssten betyder det, at deres afsætningsmuligheder øges markant. Genbrugssten er en stor miljømæssig gevinst, men koster ofte lidt mere end en ny. De rensede sten er dog blev mere og mere populært blandt arkitekter og andre, der kigger både på æstetik og byggeriers CO2-udledninger.


Ubrugelige sten finder tilbage
Aftalen indebærer også endnu en miljømæssig gevinst, da sten der ikke kan genbruges, knuses og indgår i produktionen af nye sten hos Randers Tegl.

KOMMENDE NETVÆRKSMØDER

Torsdag d. 21. marts 2024

Co-creation workshop - styrk din virksomheds udvikling gennem fremtidens bæredygtige uddannelse

Vores nye samarbejdsaftale med UCN Erhverv tager her sit første skridt! 


Kom og vær med til at præge fremtidens bæredygtige uddannelse og den grønne omstilling for din virksomhed gennem denne workshop faciliteret af UCN Act2Learn og NBE. 


Vi inviterer ledere og bæredygtighedsansvarlige til at dele ekspertise, skabe værdi og samarbejde.


LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Onsdag d. 3. april 2024

Netværksmøde om Governance, bæredygtighed og medarbejderinddragelse

Kom med til en inspirerende eftermiddag hos HimmerLand, hvor vi udforsker Governance-aspektet i ESG-frameworket og deler værdifulde indsigter om bæredygtighedsstrategier og medarbejderinddragelse. 


Programmet giver en hands-on erfaring med konkret viden og åbner op for meningsfuld dialog med indlæg fra Jane Andersen og Michelle Møller Jensen fra HimmerLand, Lars Pedersen og Morten Bak fra S.P. Jensen og Tina Fredensborg fra PlusPart. 


LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Onsdag d. 10. april 2024

ESG Rapportering: Afmystificering af CSRD-krav med Niras og Erhvervshus Nordjylland

Vi er midt i spændende tider med mange tanker, spørgsmål og idéer om CSRD-krav og det kan være svært, at navigerer og skabe overblik i. 


Derfor vil Yana Ramsheva fra Niras guide os gennem kommende EU-krav om ikke-finansiel rapportering vedrørende bæredygtighed (CSRD). Vi dykker ned i kravene, hvem der påvirkes først, og hvad der skal rapporteres. Yderligere vil der blive præsenteret og diskuteret praktiske ESRS-standarder og konkrete eksempler.

Slutteligt, vil Erhvervshus Nordjylland give en præsentation af muligheder for at søge hjælp til netop dette gennem dem. 


LÆS MERE OG TILMELDING HER

NYE MEDLEMMER

Velkommen til...

Loopaloupe

NBE har med etableringen af rådgiver- og konsulentvirksomheden Loopaloupe med Elsa Jarrige som ejer fået et nyt og tidligere meget aktivt medlem tilbage i medlemsskaren. Kemiingeniør Elsa Jarrige, der senest har arbejdet for Lyras og CO2Soloutions var meget ofte på deltagerlisten til netværksmøderne. Siden februar har hun nu stiftet egen virksomhed med Loopaloupe, der arbejder med rådgivning og konsulentarbejde inden for CO2-beregninger, bæredygtighedsstrategi, livscyklusanalyse LCA-specialist, forretningsudvikling og forbedring af forretningsprocesser.

LinkedIN: (2) Elsa Jarrige | LinkedIn

VÆRD AT VIDE...

Danmarks første solcellepark uden hegn

Et 90 hektar stort jordstykke syd for Lemvig nær landsbyen Ramme, danner grundlaget for en ny solcellepark med en kapacitet på 50 megawatt. Det er ikke landets største, men landets første til at drifte uden et stort hegn omkring solcelleparken.

Trådhegn ud kameraer ind
Det fortæller, Skovgaard Energys projektudviklingschef Uffe Christensen til Klimamonitor. 


Trådhegnet er erstattet med termiske kameraer og AI, som både overvåger men også naturmonitorerer og sikrer driften. 

Netop trådhegnet har vist sig, både for naboer og naturorganisationer, at være det, man ofte har svært ved at acceptere.


Strøm til Power-to-X anlæg i Lemvig
Da det lykkedes Skovgaard Energy at overbevise deres forsikringsselskab om, at der ikke var større risici, måske endda tværtimod, så var vejen banet for det kameraovervågede område.


Solcelleparken skal efter planen sammen med områdets nærliggende vindmøller levere strøm til et Power-to-X anlæg i Lemvig og være med til at producere store mængder grøn ammoniak.


Repair caféer på fremmarch

Det er i dag muligt at få hjælp til en reparation i de fleste kommuner i Danmark. Ud af 98 kommuner mangler der dog 36 at komme på vognen. Men Repair Cafeerne vokser, og er nu klar til at lukke café nr. 100 op. Samtidig får organisationen en økonomiske saltvandsindsprøjtning på 6,1 mio. kr. fra LBForeningen, der er ejet af LB Forsikring.


Frivillige reparerer
En repair cafe er et sted, hvor frivillige hjælper med at reparere tøj og ting, som ellers ville blive smidt væk. En repair cafe er typisk åben 1-4 gange om måneden, og i Nordjylland findes de i Aalborg, Nibe, Støvring og Hjørring.


 - "Vi håber, det vil hjælpe os til at fortsætte de seneste års vækst inden for reparationsbevægelsen – selv om danskerne stadig smider alt for meget væk, så oplever vi dog også en stigende interesse for det vi har gang i, og vi skulle gerne kunne følge interessen til dørs," siger Arne Skov, formand for Repair Cafe Danmark til CSR.


Repair Cafe Danmark vil nu kunne opbygge et fuldtidsbemandet sekretariat, så medlemscaféer, undervisningsinstitutioner, journalister, politikere og forbrugere kan få fat i organisationen. Der skal også oprettes endnu flere Repair Cafeer, og så indsamles der i de 100 Repair Cafeer en utroligt stor viden om forskellige produkter og deres reparationsvenlighed.


 - "Den viden må ikke komme til at ligge ubenyttet hen," fastslår Arne Skov.


Læs mere om caféerne her: https://repaircafedanmark.dk/

DET GRØNNE REJSEHOLD

Uddannelse og samarbejde er nøgleord for gode match - katalog på kandidater fra Det Grønne Rejsehold kan bestilles

NBE er stærkt engageret i være med til at sikre uddannelser og opkvalificering til den grønne omstilling i Nordjylland. Vi samarbejder både med AAU, UCN og er med når der arbejdes på at matche nordjyske virksomheder med studerende og højt uddannet arbejdskraft. 


Det sker f.eks. når vi har ledige kandidater fra Det Grønne Rejsehold, og når vi sammen med AAU formidler studerende til nordjyske virksomheder eller når vi deltager i og støtter Vækst via Viden indsatsen, der er et partnerskab i Nordjylland, som er brobygger mellem erhverv og uddannelse.


Hjælp fra kommunikationskyndig
For at skabe den bedst mulige platform for ledige kandidater fra Det Grønne Rejsehold 2023, blev de for nyligt tilbudt at få deres cv og ansøgning gennemgået af en kommunikationsmedarbejder i sekretariatet. Det benyttede en del sig af, og nu ligger der i samarbejde med Klimaalliancen Aalborg et katalog klar til interesserede virksomheder.


Bestil et katalog
Har du lyst til at kigge efter praktikanter, medarbejdere med løntilskud eller til en fast stilling, så kan du skrive en mail til Line Kristensen likr@akkc.dk, og så får du straks hele kataloget tilsendt.


Vi elsker en god historie og vil så gerne videreformidle dine nyheder. 
Derfor kan du altid kontakte bæredygtighedsjournalist Susanne Kabel på sk@akkc.dk - tlf. 5122 5574. 

Eller husk at send din næste pressemeddelelse til nbe@akkc.dk.

Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Pl. 4, 9000 Aalborg, Denmark

Afmeld nyhedsbrev


Email Marketing by ActiveCampaign