Share

Bliv opdateret i årets sidste nyhedsbrev. God jul og godt nytår
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌

DECEMBER 2024

Kære


Dette er årets sidste nyhedsbrev fra Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark. 

På vegne af sekretariatet, ønsker vi dig en glædelig jul og et godt nytår. 


Vi glæder os til at se dig i 2025. 

KOMMENDE NETVÆRKSMØDER

Tirsdag d. 4. februar, kl. 14.00 - 16.30

Brug af VSME og prioritering af ESG med Tommytelt og ESGCompany

Gode grunde til at deltage

 – Få styr på lovgivningen og lær om VSME-standarden.
 – Bliv inspireret og få hands-on erfaring
 – Netværk, sparring og privat rundvisning

EFRAG har netop frigivet VSME-standarden og derfor er det også helt oplagt, at vi tager et nærmere kig på den, når vi besøger TommyTelt med gæstebesøg af ESGCompany.

  • Overblik over gældende og kommende ESG-lovgivning og dens betydning for din virksomhed
  • Indblik i hvordan den frivillige VSME-standarden kan bruges til at skabe struktur og overblik
  • Inspiration fra konkrete erfaringer, herunder samarbejdet mellem TommyTelt og ESGCompany
  • Dialog, netværk og sparring
Læs mere og tilmeld dig her

Tirsdag d. 11. februar 2025, kl. 14.00 - 17.00

Fra intention til handling: Genbrug i byggeriets hverdag

Gode grunde til at deltage

  – Få konkret inspiration til cirkulær økonomi
 – Byg stærke netværk og innovative løsning
 – Netværk og samarbejdsmuligheder

Skal vi nå 70% CO2-reduktionerne og målet om nulemission, skal vi have indarbejdet og udskiftet de lineære processer, til cirkulære. Og hvordan får vi så cirkulær økonomi gjort mere håndgribeligt?

Denne eftermiddag dykker vi ned i, hvordan vi gør visionen til virkelighed gennem det konkrete eksempel med upcyclet orangerier og praktiske tilgange, der viser, hvordan vi kan genbruge ressourcer og materialer på nye, innovative måder. 


Læs mere og tilmeld dig her

Tirsdag d. 11. februar 2025, kl. 14.00 - 17.00

Strammere krav til bygningers klimapåvirkning – er du klar?

Gode grunde til at deltage

 – Få opdateret viden om 2025-klimakravene
 – Praktiske eksempler og inspiration til byggeprocessen i praksis
 – Netværk og branchedialog

Formålet med dette fyraftensmøde er at sætte fokus på de kommende klimakrav, og dykke ned i hvad grænseværdierne konkret betyder for de forskellige bygningstyper, og ikke mindst byggeprocessen. Vi vil dykke ned i konkrete eksempler og særligt zoome ind på hvordan kravene til byggeprocessen kan overholdes.


Læs mere og tilmeld dig her

TILBUD FRA MEDLEM TIL MEDLEM

WORK LIFE

Work Life er en årlig tilbagevendende konference med fokus på arbejdsmiljø. Hvert år vil der være et nyt tema, som sætter dagsordenen for konferencens indhold. Temaet for 2025 er ‘Et fælles sprog for trivsel og tryghed” – og temaet er ikke valgt uden grund, for tallene taler deres tydelige sprog. 


Som medlem af NBE kan du komme med til en reduceret pris. Kontakt Line Boel for at få et link til tilmelding med rabatpris. 


Er du endnu ikke medlem og vil du gerne med til tilbudspris? 

Så kontakt Line Boel i dag, til en uforpligtende snak. 


Læs mere og tilmeld dig her

NYE MEDLEMMER

Velkommen til nyt medlem

Vi er glade for at kunne byde velkommen til endnu et nyt medlem: Aagaard Coaching


Aagaard Coaching, ledet af Morten Aagaard, tilbyder coaching og rådgivning med fokus på personlig og professionel udvikling, især i perioder med forandring. Gennem en holistisk tilgang hjælper Morten virksomheder og enkeltpersoner med at implementere bæredygtige strategier i arbejdslivet, fremme trivsel og styrke organisationernes sociale ansvar.


Det vil være Morten Aagaard der deltager i netværksaktiviteterne. 

Vi glæder os til at byde ham velkommen. 


Læs mere om Aagaard Coaching her

Connect med Morten på LinkedIn.

Velkommen til nyt medlem

Vi er glade for at kunne byde velkommen til endnu et nyt medlem: User-Planet


User Planet er en Aarhus-baseret virksomhed, der kombinerer brugervenligt design og innovation med bæredygtighed. De hjælper kunder med at udvikle værdiskabende løsninger gennem indsigt i brugerbehov, designoptimering og bæredygtig produktudvikling, blandt andet ved hjælp af deres Ecodesign-sprint. User Planet fokuserer på at gøre en forskel inden for den grønne omstilling og arbejder med verdensmålene i deres projekter.


User-Planet hjælper i øjeblikket flere nordjyske virksomheder, som Airmaster og Versalift. 


Det vil primært være Nanna Nørmark og Klaus Schroeder der deltager i netværksaktiviteterne.

Vi glæder os til at byde dem velkommen.  


Læs mere om User Planet her

Følg dem på LinkedIn

Connect med Nanna her

Connect med Klaus her


Velkommen til nyt medlem

Vi er glade for at kunne byde velkommen til endnu et nyt medlem: PlusPart ApS


PlusPart ApS er en konsulentvirksomhed med fokus på at hjælpe virksomheder med strategi, ledelse og udvikling af kultur- og High Performance Team. De tilbyder rådgivning, der understøtter bæredygtig vækst herunder implementering af bæredygtighedstiltag. PlusPart integrerer trivsel og ansvarlighed i deres løsninger, hvilket fremmer langsigtet værdi for både virksomheder og samfund.


Det vil primært være Tina Fredensborg og Torben Simonsen, som deltager i netværksaktiviteterne. 

Vi glæder os til at byde dem velkommen. 


Læs mere om PlusPart her.
Følg med på LinkedIn.
Connect med Tina her
Connect med Torben her

FINANSIERING AF GRØN OMSTILLING

SMV:Grøn

Står I over for at skulle certificeres eller miljømærkes? Vil I gerne udnytte jeres ressourcer bedre og opnå besparelser? Effektivisere og gentænke brugen af materialer i produktionen? Eller går I med tanker om at gentænke design, produktion, indkøb og materialevalg?


SMV:Grøn kan hjælpe din virksomhed med nye investeringer og/eller rådgivning på vejen mod grøn omstilling og en mere cirkulær forretning.


Læs mere her

CO2Puljen

Har du brug for hjælp til at få dokumenteret din virksomheds CO2 aftryk? Eller kender du det allerede og vil gerne have det verificeret af en rådgiver?


Med en voucher fra CO2Puljen står du stærkt, når du skal dokumentere din virksomheds klimapåvirkning. CO2Puljen er målrettet danske små og mellemstore virksomheder og giver mulighed for at søge om tilskud til udgifter relateret til dokumentation af CO2 udledning, kompetenceudvikling herom eller certificering gennem miljømærkning.


Udbydes af: Erhvervsministeriet, Erhvervshusene

Læs mere her

Horizon Europe

Horizon Europe er EU’s rammeprogram inden for forskning og innovation og er efterfølgeren til Horizon 2020. Programmet skal styrke EU's forskningskapacitet, tackle globale udfordringer, styrke konkurrenceevnen og fremme innovation på tværs af Europa. Horizon Europe skal hjælpe EU med at levere på en række strategiske målsætninger for Kommissionen, herunder Green Deal, Paris aftalen samt FNs verdensmål.


Programmet løber fra 2021-2027 og har et samlet budget på ca. 707 mia. kroner.


Horizon Europe består af 3 søjler; Videnskabelig topkvalitet, Globale udfordringer og Et innovativt Europa. Indenfor disse 3 søjler kan du arbejde med alt lige fra sundhed til kultur, sikkerhed, digitalisering, uddannelse, energi, klima og miljø. Udvikler du/I innovative løsninger, leverer enestående forskning og resultater og er klar til at fremme offentlige-private samarbejder, så findes der mange muligheder for EU-støtte til jeres projekt.

Læs mere her

NYT FRA MEDLEMMER

Kastberg A/S har udgivet deres første ansvarlighedsrapport med ESG-rapportering for 2023 og 2024. 

Kastberg har for 14. dage siden kunne præsentere deres første ansvarlighedsrapport, som giver et overblik over deres nuværende påvirkninger og forbedringspotentialer indenfor ESG. Rapporten dækker regnskabsåret fra 01.07.23 til 30.06.24. 


Da Kastberg A/S, ligesom mange andre virksomheder, ikke er underlagt CSRD, tager rapporten udgangspunkt i den frivillige standard VSME: 

Kastberg A/S fremhæver selv følgende fra rapporten:
🔹Nøgletal inden for E, S og G
🔹Udvalgte verdensmål
🔹Indsatser i det kommende regnskabsår
🔹Refleksioner fra ledelsen

Læs rapporten her

RGS Nordic udgiver EPD for nyttiggørelses-materialer og kalkstabiliseret jord

Materialer produceret af bygge- og anlægsaffald som knust beton og knust asfalt benyttes flittigt i anlægsprojekter herhjemme. Men hvad er den egentlige miljø- og klimaberegning på materialerne? Det løfter RGS Nordic og NIRAS sløret for med den første EPD (Environmental Product Declaration) nogensinde for nyttiggørelsesmaterialer og kalkstabiliseret jord.


Vores EPD for nyttiggørelsesmaterialer og kalkstabiliseret jord er det første af sin slags og dækker for nuværende materialer produceret på vores største anlæg i København. Mange rådgivere og bygherrer har ressourcerne til at kunne lade hele eller dele af vores nye miljødeklarationer indgå i deres samlede klimaberegninger og træffe kvalificerede beslutninger om materialevalg på den baggrund. Klima- og miljøbelastning er blot ét af mange aspekter at tage hensyn til ved valg af anlægsmateriale”, siger RGS Nordic COO, Rasmus Brødsgaard Buch.


Læs mere her

VIDSTE DU?

EFRAG har netop frigivet VSME-standarden

Er du endnu ikke underlagt CSRD-kravene, har EFRAG netop frigivet VSME-standarden, der giver SMV'er mulighed for at skabe struktur og overblik over ESG-rapportering. 

Så er du klar til at imødekomme fremtidige krav fra partnere og kunder. 


Standarden indeholder: 

 - Basismodul: Fokus på basisrapportering – om miljø, sociale forhold og ansvarlig ledelse.
 - Udvidet modul: Mulighed for at dykke dybere, fx inkludere scope 3 emissioner

 - Samt ensretning og struktur, der lægger sig op ad CSRD. 

Læs rapporten her

100 mio. kr. til udvikling af Power-to-X i Syd- og Nordjylland

Danmark står over for en stor omstillingsproces for at nå målet om dansk klimaneutralitet i 2045. Power-to-X (PtX) muliggør produktionen af grønne brændstoffer og materialer ved hjælp af vedvarende energikilder i stedet for primært fossile kilder og forventes derfor at blive et væsentligt element i realiseringen af målet om klimaneutralitet. 


Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling har bevilget 100 mio. kr. til fire projekter, der hver især bidrager til at fremme innovative Power-to-X løsninger. 


I Nordjylland er der blevet givet midler til:

FiBrane
Aalborg Universitet er blevet tildelt 6,8 mio. kr. til at videreudvikle en ny membranteknologi, der effektivt kan rense havvand til ultrarent vand til brug i elektrolyseprocesser.


Konkurrencedygtig PtX
Indstillingsudvalget har tildelt 23,7 mio. kr. til blandt andre Energy Cluster Denmark og Stiesdal Hydrogen, der vil øge konkurrencedygtigheden for Power-to-X. Projektet fokuserer på at udvikle et modulopbygget koncept til opsætning af elektrolyseanlæg ved at analysere forskellige modeller og scenarier for skalerbare site-layouts.

Læs mere her

NYT FRA SEKRETARIATET

Grønne offentlige indkøb: Sænk forbruget og styrk samarbejdet

Midt i november, havde vi fornøjelsen af at åbne dørene i AKKC for 2. gang i år, sammen med Miljømærkning Danmark, til konferencen 'indkøb i Nordjylland; bliv klædt på til grønnere indkøb'. 


På konferencen blev der sat fokus på konkrete værktøjer til at styrke arbejdet med grønnere og mere cirkulære indkøb i det offentlige. Her blev det bl.a. understreget, at forbruget skal gentænkes, samtidig med at samarbejdet imellem kommunerne med fordel kan styrkes.


Det er der kommet en rigtig fin artikel ud af, som Miljømærkning Danmark har lavet, som kan læses lige her: 

Læs mere her

Årets sidste møde, om et stort skift og enorme byggeplaner

Til årets sidste netværksøde, besøgte vi Aalborg Forsyning med indspark fra Nordværk, der står overfor store forandringer der både er undervejs og som fremtiden byder på, når man efter planen i 2028 skifter fra kul til en stor naturligt kølende havvandsvarmepumpe.

Og med udfasningen af kul, bliver der frigivet enorme mængder jord omkring det der engang hed 'Nordjyllandsværket' og i fremtiden er det planen, at det skal være et fyrtårn for grønne teknologier og forsyning, samt fungere som et testcenter i 1:1 skala. Det skal det være under navnet; Norbis Park. 


Et rigtig godt netværksmøde med stort engagement og spørgelyst fra de mange deltagere. 


Vi elsker en god historie og vil så gerne videreformidle dine nyheder. 


Derfor kan du altid kontakte Line Kristensen på likr@akkc.dk eller 9935 5542. 
Eller husk at send din næste pressemeddelelse til nbe@akkc.dk.

Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Pl. 4, 9000 Aalborg, Denmark

Afmeld nyhedsbrev

Email Marketing by ActiveCampaign