Share
Bliv opdateret på nyeste møder og hvad der rør sig i netværket!
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌

OKTOBER 2023

Et møbel skal da have 3 liv

Nyt spændende projekt med blandt andet NBE-medlemmerne Højer Møbler, Hjørring Kommune og AAU skal finde nye møbel- og tekstilløsninger til den offentlige sektor, så restmøbler ikke kommer til at samle støv i kældre og på lagre.

Du’er ikk’

I projektet der har fået finansiering fra Innomissions under Innovationsfonden arbejdes med den nuværende udfordring, at møbler til den offentlige sektor skiftes for hurtigt ud, og restmøbler typisk ender i kældre eller andre steder på lagre. Ved at forlænge levetiden på møbler reduceres den samlede miljøbelastning fra forbruget af møbler i det offentlige.


Der skal samarbejdes

Formålet med Design2.Use er at udvikle nye møbel- og tekstilløsninger til den offentlige sektor, der sikrer møblerne, har værdi for første, anden og tredje bruger. Projektet giver en metode til samskabelse mellem offentlige og private partnere til at co-designe produkter, tjenester og systemer til sekventiel brug af møbler:


De tre principper

Der arbejdes ud fra tre principper:

1) Lang brugsfase for de første brugere gennem holdbarhed og høj brugsværdi.

2) Udvidet brug for sekundære brugere gennem opgraderingsmuligheder, fleksibilitet og design der sikrer at møbler kan bruges i nye sammenhænge.

3) Brugsværdi for efterfølgende brugere gennem renovering, genfremstilling og genmontering.


Design2.Use har en systemisk tilgang gennem samarbejder på tværs af møbelværdikæden, og samler interessenter fra offentlige institutioner, private virksomheder og forskere fra forskellige forskningsinstitutioner.


Projektet skal vise nye veje

Design2.Use skaber værdi ved at teste og udvikle nye forretningsmodeller, herunder forskellige niveauer i det cirkulære system: produktniveauet, forretningsniveauet og det systemiske niveau. Det vil skabe værdi ved at teste, hvordan tekstiler i møbler kan holdes i cirkulation i længere tid med fokus på sekundær og tertiær brug. Forlængelse af levetiden på denne måde reducerer brugen af ressourcer ved at undgå ny produktion og skaber nye jobs lokalt, når først løsningerne er skaleret.

På billedet ses Anders Nørgård og Vicki B. F. Frederiksen fra UCN Act2learn

Det Grønne Rejsehold 2023

Oplev hvordan 36 hjerner vil løse 6 bæredygtige problemstillinger

Du er hermed indbudt til at komme og overvære, hvordan 36 nyuddannede akademikere, der er dedikerede unge mennesker, har grebet nogle konkrete bæredygtige problemstillinger an i 6 forskellige virksomheder i Nordjylland.


Hvad har de grønne talenter at byde ind med?

Torsdag den 2. november præsenteres de seks cases fra virksomhederne Thisted-Fjerritslev CementvarefabrikHP Byg A/SHMC Byg og Anlæg A/SS.P. Jensen A/SDanHatch Group og LOXAM Danmark. Og det bliver spændende at følge, hvad de grønne talenter har fundet af løsningsmodeller. Lige nu er de efter 2,5 uges hæsblæsende opkvalificering i bæredygtighed i gang ude i virksomhederne og har 4 uger til at analysere, designe og researche på løsningsmodeller.


Præsentation og netværk
Programmet strækker sig fra kl. 15.00 til kl. 19.30, og der vil udover de forskellige cases også blive en afslutning fra Jobcenter Aalborg i forhold til at få deltagerne fra Det Grønne Rejsehold ud i praktik eller ansættelse. Afslutningsvis er der lidt forplejning og så kan der snakkes, sådan snakkes som man gør vest for Valby bakke.


Nyt samarbejdsprojekt
Det Grønne Rejsehold er skabt af NBE, og faciliteres nu sammen med KLIMAALLIANCEN AALBORG under Aalborg Kommune, og de to aktører har hver haft mulighed for at tilbyde tre virksomheder at få arbejdet fokuseret og nytænkt bæredygtige problemstillinger i deres virksomheder. Alle seks virksomheder vil være til stede til afslutningskonferencen på Det Grønne Rejsehold 2023.


TILMELDING
til konferencen er senest den 27. oktober og kan ske HER

Mangler du hjælp til arbejdet med den grønne omstilling?

Så er afslutningskonferencen d. 2. november en oplagt mulighed for dig og din virksomhed! 


Måske er det netop en af de grønne talenter, der står og kan hjælpe dig og din virksomhed videre på jeres bæredygtige rejse.


Deltagerne kan eksempelvis hjælpe med:

  • Klimaregnskab
  • Nye grønne forretningsområder
  • Medarbejderinddragelse
  • Cirkulær økonomi
  • FNs verdensmål

Og MEGET andet…


Vi hjælper gerne med at finde det gode match til netop din virksomhed.


Bemærk det er muligt blot at have en 4 ugers gratis praktik, men der er også andre ordninger som kan være interessante at kigge på.


Hvis du vil vide mere kan du kontakte Line Boel på libo@akkc.dk eller Line Kristensen på likr@akkc.dk. 


Du skal også meget velkommen til afslutningskonferencen, hvor du har mulighed for at møde deltagerende og få en snak, en til en. 

Tilmeld dig lige her: Tilmelding - Afslutningskonference for Det Grønne Rejsehold - præsentation af grønne løsninger (akkc.dk) 

KOMMENDE NETVÆRKSMØDER

Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen under oplæg hos AKKC.

Hvor langt kan vi komme med dialogbaseret tilsyn?

Kan tilsynet bruges aktivt i forhold til at nå kommunernes mål indenfor klima, cirkulær økonomi og verdensmål? Kan NBE’s samtaleark bruges aktivt til dette? Denne formiddag skal vi både høre de hidtidige erfaringer og udfordringer med det dialogbaseret tilsyn og se fremad i forhold til at udvikle den måde kommunerne udfører tilsynet så de kan skabe værdi i forhold til at nå kommunens bæredygtighedsmål. Netværksmødet er arrangeret af Hjørring Kommune, der præsenterer sammen med AAU.


LÆS MERE og TILMELD DIG HER: 9. november 2023: Netværksmøde hos Hjørring Kommune – erfaringer fra dialogbaseret tilsyn (nben.dk)

Regenerativ turisme i Nordjylland – eksempler og workshop

Vil du finde ud af og få indsigt i, hvad regenerativ turisme er for en størrelse, og få konkrete eksempler og opgaver, så skal du drage mod workshop i Fårup Sommerland den 9. november fra kl. 12.30-16.00.

Mere end bæredygtighed
Regenerativ turisme er mere end blot bæredygtighed. Det handler om at forlade et sted bedre, end vi fandt det. Dette kan omfatte initiativer som genplantning af skove, beskyttelse af lokale økosystemer samt minimere den potentielle negative indvirkning, som turisme kan have på miljøet og det lokale samfund.

Spændende udvikling
I Nordjylland er der en spændende udvikling i gang inden for turisme, som har potentiale til at transformere måden, vi tænker turisme på. Flere destinationer er begyndt at arbejde med regenerativ turisme, til glæde for både det lokale erhverv, naturen og turisterne.

Workshop i Fårup Sommerland
På denne workshop i det naturskønne Fårup Sommerland, sætter vi fokus på hvordan de enkelte aktører kan bidrage til regenerativ turisme gennem eksempler og konkrete opgaver gennem workshop. Arrangementet retter sig til alle i turismebranchen og det erhvervsliv der er knyttet til Nordjylland som destination.

LÆS MERE og TILMELD DIG HER: 9. november 2023: Netværksmøde hos Fårup Sommerland (nben.dk)l og opgaver

Social bæredygtighed og fokus på Trivsel på arbejdspladsen

Lige om lidt træder CSRD i kraft og et af værktøjerne til at kunne rapporterer ind til denne, er gennem ESG rappoerting - Environmental, Social and Governmental. 

Denne morgen i AKKC, har vi fokus på det sociale aspekt i ESG, hvor vi får indsigt i hvordan AKKC har inkorporeret FN's verdensmål nr. 3, Sundhed og Trivsel ind i organisationen og hvordan det spiller sammen med social bæredygtighed. Vi får konkrete eksempler og best practice, når Michel fra Mad med Mest, Frida Tarp fra Business Aalborg og Peter Boltau fra Actas fortæller om værdien og hvilke muligheder det giver, at arbejde med social bæredygtighed. 


Kom med og bliv klogere på ESG, social bæredygtighed og få mulighed for at gå hjem med anvendelige værktøjer du kan bruge med det samme - samtidig med at du netværker. 


Tilmeld dig lige her og senest d. 16. november: Tilmelding - NBE morgenmøde hos AKKC

Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Til januar 2024 har vi fornøjelsen af kunne tilbyde 5 online masterclasses til dig som NBE medlem, i samarbejde med Aalborg Universitet Institut for bæredygtighed og planlægning. 


Du kan se frem til at blive klogere på: 

 - 9/1 - 24, kl. 09.00: Cirkulær økonomi og forretningssystemer; modeller og tilgange

 - 16/1 - 24, kl. 09.00: Cirkulær økonomi og virksomhedernes økosystemer, hvordan når vi langt sammen

 - 23/1 - 24, kl. 09.00: Den biologiske del af cirkulær økonomi; Bioøkonomi i forbrug og produktion

 - 30/1 - 24, kl. 09.00: Den nye Eco-design forordning og det digitale produktpas

 - 6/2 -24, kl. 09.00: SDG tilgange i virksomhederne; certificering og andre metoder


Sæt kryds i kalenderen allerede nu! 

Der bliver udsendt invitationer snarest. 

Slut med at købe klimakompensation for at markedsføre sig som CO2-neutral

EU-Parlamentet og medlemslandene i Ministerrådet har indgået en foreløbig aftale om et direktiv, der sætter en kæp i hjulet for at købe klimakompensation – kaldet offsetting – der neutraliserer klimabelastninger, og som så kan bruges i markedsføringsøjemed.


 - EU sender et kraftfuldt signal til det frivillige kulstofmarked: æraen for offsetting er ovre, og kulstofkreditter kan ikke nulstille købernes forurening,« siger Gilles Dufrasne, policy lead for global carbon markets ved ngo’en Carbon Market Watch i en pressemeddelelse.


Certificeringsordninger også i søgelyset
Mylderet af certificerings-ordninger der i disse år dukker, vil have EU have styr på. Grønne mærkningsordninger skal efter en forventelig vedtagelse, skulle have en særlig godkendelse eller være udstedt af offentlige myndigheder, før man må anvende certificeringen.


Forventes vedtaget i november
Det forventes, at direktivet bliver endeligt vedtaget i EU-Parlamentet i november. Herefter har medlemslandene to år til at implementere direktivet i egen lovgivning.

NYT OM NAVNE

Rådet for Grøn Omstilling har fået ny forperson


Erhvervslederen Christian Sparrevohn, der er partner og medstifter i rådgivningsfirmaet The Footprint Firm, overtager posten efter Tue Damsø, der har siddet som forperson i otte år.


LÆS MERE HER

Ny fungerende forbrugerombudsmand


Christina Toftegaard Nielsen er ved udgangen af oktober fratrådt sin stilling som forbrugerombudsmand, efter at have siddet på posten i 9 år. 


Den fungerende Forbrugerombudsmand er cand. jur. Andreas Weidemann, der har haft stillingen siden 18. september 2023, indtil at den nye forbrugerombudsmand er fundet. 


Læs mere her.


Vi elsker en god historie og vil så gerne videreformidle dine nyheder. 
Derfor kan du altid kontakte bæredygtighedsjournalist Susanne Kabel på sk@akkc.dk - tlf. 5122 5574. 

Eller husk at send din næste pressemeddelelse til nbe@akkc.dk.

Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Pl. 4, 9000 Aalborg, Denmark

Afmeld nyhedsbrev


Email Marketing by ActiveCampaign