Share
Bliv opdateret på hvad der rør sig generelt inden for bæredygtighed i Nordjylland
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌

JANUAR 2026

Kære
I dette nyhedsbrev finder du følgende overskrifter:

  • Kommende netværksmøder
  • Vidste du om den grønne omstilling?
  • Nyt fra sekretariatet

Er du medlem af netværket, kan du se frem til at blive endnu klogere, når vores medlemsnyt udkommer. 


God læselyst. 

KOMMENDE NETVÆRKSMØDER

Fra IT til byggeri: Cirkulære løsninger der styrker både miljø og bundlinje

Torsdag d. 29. januar 2026, kl. 12.15 - 16.00

Gode grunde til at deltage


 – Opdag nye digitale værktøjer og få konkrete cases og eksempler
– Få inspiration til hvordan cirkulære tiltag kan reducere virksomhedens CO2-aftryk
 – Netværk på tværs af brancher og tag viden med hjem.

Denne dag får du mulighed for at hente ny viden, møde relevante aktører og få konkrete eksempler på, hvordan både digitale løsninger og cirkulær praksis kan styrke jeres virksomhedsprofil både miljømæssigt, socialt og økonomisk.


Buildtivity har med fokus på dokumentation, samarbejde mellem aktører og automatisering viser de, hvordan deres digitale værktøj kan bidrage til et mere bæredygtig materialevalg, måske er et potentiale for en materialebank og herigennem styrker samarbejdet gennem hele værdikæden.


COMM2IG stiller skarpt på cirkulær IT og giver konkrete eksempler på, hvordan din IT-løsning kan blive både grønnere, smartere og mere bæredygtig. 


GladTeknik sætter social bæredygtighed på dagsordenen og demonstrerer, hvordan reparation og levetidsforlængelse af elektronik ikke kun reducerer miljøpåvirkningen, men også skaber social værdi.

TILMELD DIG HER

Kommende arrangementer

Vi glæder os til at kunne fortælle mere, men sæt allerede nu X i kalenderen

  • d. 05. marts kl. 09.00 til 13.00 afholder vi et netværksmøde om fleksjob: myter, fakta og økonomi i samarbejde med Socialøkonomi Nordjylland.
  • d. 17. marts kl. 11.30 til 15.00 afholder vi et spændende arrangement sammen med Aalborg Kongres & Kultur Centers sponsorere.

VIDSTE DU OM DEN GRØNNE OMSTILLING? 

Grøn omstilling øger konkurrencekraften!

Den første undersøgelse af din art på området. 


Industriens Fond står bag analysen Grøn Konkurrencekraft, der for første gang dokumenterer, at der er en positiv sammenhæng mellem grøn omstilling og konkurrencekraft i danske industrivirksomheder. 


Rapporten, der bygger på omfattende spørgeskemaundersøgelser og interviews, viser at 93% af virksomhederne har gennemført mindst ét grønt tiltag og at disse viser sig som en styrke, særligt når det er strategisk integreret og har været implementeret over tid. 

Samtidig viser rapporten også, at potentialet er endnu større; for det er kun 2 ud af 10 virksomheder, der har en egentlig grøn strategi. Her er altså et stor uudnyttet potentiale. 


Bundlinje og bæredygtighed går hånd i hånd og fremtidens konkurrencedygtige virksomheder tager føring. 

Grøn konkurrencekraft

Opsummering af 'Alle Ombord 2025'

Dansk Erhvervs nye analyse Alle Ombord 2025 viser, at 88 % af danske virksomheder fortsat arbejder med CSR og bæredygtighed, selv i en tid præget af geopolitisk usikkerhed og uklare EU-rammer. 72 % oplever konkrete gevinster, især i form af forbedret omdømme, lettere rekruttering og bedre risikostyring.


Samtidig oplever 68 % barrierer, primært mangel på tid og ressourcer, da arbejdet med bæredygtighed stadig er noget der skal passes ind mellem de sædvanlige opgaver og ikke ovenpå dem. Usikkerheden omkring CSRD og Omnibus har ikke stoppet indsatsen. Tværtimod fortsætter mange virksomheder frivilligt med rapportering, fordi bæredygtighed i stigende grad ses som et strategisk og forretningsmæssigt værktøj.


Dyk ned i rapporten her. 

Byggevejledninger for biobaserede materialer

Danmark har fået første samlede byggevejledninger for biobaserede byggematerialer som halm, træfiber og hamp, samlet i projektet De Biobaserede Byggevejledninger


Vejledningerne viser principskitser til vægge, tage, etagedæk og fundamenter, der kan bygges med udelukkende biobaserede eller cirkulære materialer, og hvordan disse kan dokumenteres i forhold til byggelovgivning og tekniske krav. 


Formålet er at fjerne en af de største barrierer for brug af biobaserede materialer: manglen på gennemarbejdede, dokumenterede løsninger, som håndværkere, rådgivere og myndigheder trygt kan bygge efter. Projektet er udviklet af Center for Biobaseret Byggevejledning (CFBB) i samarbejde med leverandører og støttet af Realdania og forventes at være en gamechanger for byggeriet af enfamiliehuse, fritidshuse og rækkehuse i Danmark.

Bliv klogere på biobaserede byggematerialer

Ubehandlede træfacader på brandsikre niveau som traditionelle løsninger

Ny, frit tilgængelig dokumentation gør det markant lettere for virksomheder i byggebranchen at arbejde med høje facader i ubehandlet træ.


I projektet BioFacades:UpHigh, støttet af Realdania, er der gennemført omfattende fuldskalabrandtests og indsamlet erfaringer fra konkrete byggerier, som viser, at biobaserede træfacader kan leve op til gældende brandkrav, også i højden.


Testdata, tekniske rapporter og facadeløsninger er nu offentligt tilgængelige og kan bruges direkte i projektering og branddokumentation.

For virksomhederne betyder det lavere risiko, mindre behov for egne dyre tests og bedre muligheder for at byde ind på projekter, hvor træ og biobaserede materialer efterspørges som en del af den grønne omstilling.

Brug af ubehandlet træ til facader

NYT FRA SEKRETARIATET

Velkommen tilbage!

Vi håber du har haft en god jul og et godt nytår og er landet blødt i 2026. 


Sekretariatet er nu tilbage og vi er i fuld gang med at gøre mange spændende aktiviteter færdige, som vi glæder os til at præsentere for jer. 


Før jul sagde vi farvel til Ophelia, som var hos os fra midt august af. Hun skal have en kæmpe stor tak og meget ros for hendes arbejde det sidste halve år. Vi håber, at I vil være med til at sende hende god videre til hendes næste eventyr. 


Når vi kigger frem i kalenderen, glæder vi os særligt meget til et år, hvor vi har fokus på hvordan bæredygtighed bliver rentabelt. 

For selvom flere rapporter viser, at virksomhederne både kan og vil, så er der stadig et stort potentiale for både at komme videre eller komme i gang.

Det håber vi, at vi sammen kan være med til at skubbe til i året 2026. 


Stay tuned! 

Sammen løfter vi den grønne omstilling 💚

Vil du vide mere om hvad der sker hos andre NBE-medlemmer, få specialtilbud medlemmerne imellem, få gode råd til hvor du kan søge om finansiering til grønnere omstilling, eller vil du også med til vores arrangementer?


læs mere her eller kontakt Line Boel til en uforpligtende snak om et medlemskab i NBE i dag.


Vi elsker en god historie og vil så gerne videreformidle dine nyheder. 
Husk at send din næste pressemeddelelse eller historie til Line Kristensen


Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Pl. 4, 9000 Aalborg, Denmark

Vær opmærksom på, at afmelder du dig her, modtager du ikke længere mails fra os overhovedet.
Du vil altså gå glip af andre medlemsinvitationer og vores nyhedsbrev.

Afmeld nyhedsbrev


Email Marketing by ActiveCampaign