 |
|
|
|
OKTOBER 2025 |
|
|
|
Kære
I dette nyhedsbrev finder du følgende overskrifter:
- Kommende netværksmøder
- Nye medlemmer
- Vidste du om den grønne omstilling?
- Nyt fra sekretariatet
Er du medlem af netværket, kan du se frem til at blive endnu klogere i næste uge, når vores medlemsnyt udkommer.
God læselyst. |
|
|
|
|
|
|
|
|
NET ZERO pathways 2025 |
|
Tirsdag den 21. oktober, kl. 08.00 - 17.00 |
|
|
|
Gode grunde til at deltage
– Bliv opdateret på nyeste viden og bliv inspireret til handling
– Deltag i målrettede breakout-sessions og få konkrete eksempler
– Mød eksperter og beslutningstagere og styrk dit netværk på tværs af sektorer |
|
|
|
Overordnet temaer for dagen er Grøn Energi og CCUS (Carbon Capture, Utilization, and Storage).
Konferencen er et samlingspunkt for alle, der arbejder med eller interesserer sig for bæredygtig udvikling. |
|
|
|
Her kan du blive inspireret, klædt på til handling, udveksle idéer og skabe nye samarbejder på tværs af brancher og sektorer.
I år vil alle deltagere have mulighed for at skræddersy sin egen dag, tilpasset ens interesseområde. Vi har selvfølgelig også nogle fællessessioner, som når Kristian Jensen, direktør for Green Power Denmark og Per Heidelberg fra Klimarådet kommer på scenen og når der bliver debatteret fremtidens energisystem mellem Aalborgs Borgmester, Vesthimmerlands Borgmester, lektor og sektionsleder ved Institut for Planlægning på AAU og lederen af energipolitisk enhed hos Dansk Industri.
Husk at du som medlem af NBE, kan deltage til rabatpris. Kontakt Line Kristensen for link. |
| TILMELD DIG HER |
|
|
|
Fokus på S’et i ESG og det social ansvar |
|
Torsdag d. 30. oktober, kl. 12.30 - 16.30 |
|
|
|
Gode grunde til at deltage
– Få konkrete indsigter, værktøjer og inspiration til at arbejde strategisk med socialt ansvar
– Hør hvordan inkluderende rekruttering kan både åbne op for potentialer og blive en styrke
– Mød professionelle der også ønsker at tage et ansvar og skabe forandring gennem handling. |
|
|
|
Hvordan kan virksomheder tage et større socialt ansvar og samtidig skabe forretningsmæssig værdi?
Det spørgsmål dykker vi ned i til denne eftermiddag fyldt med inspiration, viden og dialog om, hvordan virksomheder kan bidrage til et mere inkluderende arbejdsmarked ved at rekruttere og fastholde mennesker med særlige behov – og samtidig styrke deres egen forretning.
Arrangementet er særligt relevant for dig der er leder, HR-ansvarlig, ESG-/CSR-medarbejder og andre, der arbejder med eller er nysgerrige på bæredygtighed, rekruttering og social ansvarlighed.
|
| TILMELD DIG HER |
|
|
Salg af bæredygtige løsninger til det offentlige
|
|
Tirsdag den 04. november, kl. 12.30 - 16.00 |
|
|
|
Gode grunde til at deltage
– Indblik i bæredygtighedskrav i
offentlige udbud
– Inspiration til at blive leverandør til det offentlige og hvordan man proaktivt
kan medvirke til mere
bæredygtighed i de offentlige indkøb
– Netværk og samarbejdsmuligheder |
|
|
|
Hvordan kan ordregiver fremme bæredygtighed i offentlige indkøb – og hvordan får du som leverandør mulighed for at levere dine mere bæredygtige løsninger til det offentlige?
Denne dag får du både juridisk indblik i kravene og praktisk erfaring, når NP advokater gør dig klogere på rammerne for det offentliges bæredygtige indkøb, og hvordan Cleans Environmental Matting lykkedes med at levere en mere bæredygtig løsning til det offentlige. |
| TILMELD DIG HER |
|
|
|
|
|
Selektiv nedrivning og cirkulær brug af byggematerialer |
|
Onsdag d. 12. november 2025, kl. 13.00 - 16.30 |
|
|
|
Gode grunde til at deltage
– Bliv klog på selektiv nedrivning og se konkrete løsninger i praksis
– Mød eksperterne og ligesindede der også ønsker en øget cirkularitet i byggematerialer
– Netværk på tværs og rundvisning |
|
|
|
Sammen med Titan Nedbrydning A/S inviterer Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark til et spændende netværksmøde, hvor vi stiller skarpt på selektiv nedrivning, ressourcekortlægning og innovative måder at genbruge byggematerialer på.
Vi dykker ned i erfaringer fra ZeroWaste-projektet, hvor Titan Nedbrydning i samarbejde med AAU Design Lab har udviklet et system, der giver udtjente facadevinduer et nyt liv som funktionelle mini-orangerier.
Dertil er det også en officiel indvielse af Titans nye Grønne mødested.
Mødet er forbeholdt medlemmer af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Klimapartnere i Klimapartnerskaber Aalborg Kommune samt samarbejdspartnere af Titan Nedbrydning A/S. |
| TILMELD DIG HER |
|
|
|
Fra IT til byggeri: Cirkulære løsninger der styrker både miljø og bundlinje |
|
Torsdag d. 20. november 2025, kl. 12.15 - 16.00 |
|
|
|
Gode grunde til at deltage
– Opdag nye digitale værktøjer og få konkrete cases og eksempler
– Få inspiration til hvordan cirkulære tiltag kan reducere virksomhedens CO2-aftryk
– Netværk på tværs af brancher og tag viden med hjem.
|
|
|
|
I samarbejde med COMM2IG og Buildtivity inviterer vi til et inspirerende netværksmøde om mere bæredygtige løsninger og cirkulær økonomi indenfor IT og byggeri.
Her får du mulighed for at hente ny viden, møde relevante aktører og få konkrete eksempler på, hvordan både digitale løsninger og cirkulær praksis kan styrke jeres virksomhedsprofil både miljømæssigt, socialt og økonomisk. |
| TILMELD DIG HER |
|
|
|
|
|
Kommende arrangementer |
|
Vi glæder os til at kunne fortælle mere, men sæt allerede nu X i kalenderen |
|
|
|
|
|
|
|
|
NYE MEDLEMMER |
|
Vi er glade for at kunne byde velkommen til endnu et nyt NBE-medlem: Whitecell Systems |
|
|
|
Whitecell Systems har over 20 års erfaring med udvikling og produktion af brændselsceller.
Virksomheden er en del af Whitecell Group og |
|
|
|
har installeret over 1.000 systemer globalt og er den førende producent af HT-PEM (High Temperature Polymer Electrolyte Membrane) brændselsceller. Whitecell Systems tilbyder grønne energiløsninger til både stationære og mobile anvendelser.
Whitecell Systems' løsninger er designet til at erstatte traditionelle dieselgeneratorer med metanolbaserede brændselsceller, der leverer den samme fleksibilitet og mobilitet som en traditionel dieselgenerator, men med den rene, grønne profil, man kender fra en batteribank. Produkteme er støjsvage, CO2e-neutrale og energieffektive og anvendes i forskellige sektorer, herunder kritisk infrastruktur, telekommunikation, byggebranchen og events. De er modulerbar og kan skaleres, samt tilpasses efter energibehov.
Det vil primært være Business Development & Grant Manager, Benjamin Thoftstrup og Marketing Coordinator, Sara Hansen der vil være koblet på netværkets aktiviteter.
Vi ser frem til at samarbejde med Whitecell Systems og dele erfaringer og viden for sammen at løfte den grønne omstilling.
For mere information, besøg deres hjemmeside: www.whitecell-systems.com.
Følg med på LinkedIn: (5) Whitecell Systems ApS: Oversigt | LinkedIn |
|
|
|
Vi er glade for at kunne byde velkommen til endnu et nyt NBE-medlem: Titan Nedbrydning A/S |
|
|
|
Titan Nedbrydning A/S med hovedsæde i Aalborg arbejder landsdækkende med bæredygtig nedbrydning og miljøsanering.
Bæredygtig nedbrydning betyder i denne |
|
|
|
sammenhæng, at arbejdsmiljø og miljø vægtes højt i nedbrydningsprocessen og omstillingen mod øget genbrug og genanvendelse af materialer fra nedbrydningen.
Titan Nedbrydning A/S deltager løbende i udviklingsprojekter og netværk, der fremmer reduktion af CO2 udledning i byggeriet og glæder sig over samarbejdet i NBE.
Det vil primært være markedschef, Hans Ulrik Møller og regnskabschef, Maria Bak Gerding, der vil være koblet på netværkets aktiviteter.
Vi glæder os til at byde dem velkommen til videre dialog, vidensdeling og for sammen at løfte den grønne omstilling.
For mere information, besøg deres hjemmeside: Titan Nedbrydning A/S – Bæredygtig nedbrydning
Følg med på LinkedIn: (1) Titan Nedbrydning A/S: Oversigt | LinkedIn |
|
|
|
|
|
|
VIDSTE DU OM DEN GRØNNE OMSTILLING? |
 |
|
|
|
Det udvidede producentansvar |
|
Fra i går, d. 1. oktober 2025, skal man betale for at få emballage på markedet.
Det er uanset, om virksomheden producerer den selv, importerer eller sælger produkter med emballage fra udlandet.
Det kaldes 'det udvidede producentansvar', og påvirker mange virksomheder. Spørgsmålet er: Gælder det også jer?
Det har Erhvervshus Nordjylland lavet en overskuelig guide om hvorvidt du er omfattet eller ej, som du finder lige her.
|
| Hent din gratis guide her |
|
Er du omfattet og har brug for hjælp til at komme i gang, er der midler at søge lige her: Bliv klar til producentansvaret for emballage | Virksomhedsprogrammet |
|
|
|
Ny job- og arbejdsmesse i Aalborg |
|
På AAU's nye job- og samarbejdsmesse, AAU COLLABORATE mødes studerende og virksomheder om konkrete jobs og samarbejdsmuligheder.
AAU COLLABORATE løber af stablen onsdag d. 5. november 2025 kl. 10-16, og virksomheder og organisationer med interesse i AAU's studerende er inviteret med på en gratis stand.Op til 1.000 studerende og nyuddannede fra forskellige uddannelser og semestre forventes at deltage. De op til 70 deltagende virksomheder vil være en blanding af store og små, nordjyske, nationale og internationale virksomheder og organisationer.
Messen giver mulighed for at studerende og arbejdspladser kan mødes og indlede de første snakke om relevante studiejob, projektsamarbejde, projektorienteret forløb (praktik), graduate-programmer og job til nyuddannede.
|
| Læs mere og tilmeld dig AAU COLLABORATE her |
|
|
International madspildsdag |
|
Den 29. september markerede FN’s internationale – og Danmarks nationale – madspildsdag. En dag, der minder skal os om de store klima- og miljømæssige konsekvenser, der er når god mad går til spilde.
En ny analyse fra Miljømærkning Danmark viser, at svanemærkede kantiner i perioden 2023–2025 har reduceret deres madspild med gennemsnitligt 11 %. Det svarer til en besparelse på 0,11 kg CO₂e pr. frokostportion. På en gennemsnitlig kantine med 150 daglige gæster giver det en årlig besparelse på hele 3,6 ton CO₂e.
Servicesektoren – herunder kantiner og storkøkkener – står årligt for 42.000 ton madspild. Derfor stiller Svanemærket krav til, at spisesteder arbejder målrettet med at nedbringe spild. Det betyder bl.a., at kantiner skal måle madspild pr. gæst, analysere årsagerne og sætte konkrete initiativer i gang. Ofte er det buffeten og tallerkenen, hvor spildet opstår – mad, der bliver tilovers, eller som ikke bliver spist op.
Og det er netop hvad én af grupperne på dette års Det Grønne Rejsehold arbejder aktivt med, hvordan man analysere og kommer madspildet til livs.
Ifølge Landbrug & Fødevarer smider hver dansker i gennemsnit 47 kg spiselig mad ud om året – med et klimaaftryk på 198 kg CO₂e pr. person. På verdensplan er madspild den tredjestørste kilde til CO₂-udledning.
Madspildsdagen er derfor en vigtig anledning til at skærpe fokus – både for virksomheder, institutioner og os som enkeltpersoner. Målet er klart: Madspildet skal halveres inden 2030.
|
|
|
|
Nye krav om mærkning af produkter |
|
Fra den 17. oktober 2025 træder en ny fase af EU’s regler mod mikroplast i kraft. Det betyder, at produkter, der indeholder mikroplast, fremover skal dokumenteres og mærkes, så forbrugerne tydeligt kan se, hvor mikroplast indgår.
Allerede siden 2023 har det været forbudt at markedsføre produkter med tilsatte mikroplastpartikler, men med den nye fase skærpes kravene yderligere, og fra 2026 følger også krav om indberetning til myndighederne.
Formålet er at reducere mikroplastforureningen, som i dag er en voksende miljøudfordring. Mikroplast nedbrydes meget langsomt og ophobes i jord, vandmiljø og fødekæder, hvor det kan have alvorlige konsekvenser for både natur og sundhed. Ifølge EU-Kommissionen kan de nye regler bidrage til at forhindre udledningen af mere end 500.000 ton mikroplast over de næste 20 år.
For virksomheder betyder ændringen, at der bliver brug for mere systematisk dokumentation og sporbarhed i produktions- og leverandørkæden. Produkter skal mærkes korrekt, og der skal indsamles og rapporteres data, så det er tydeligt, hvordan og hvor mikroplast indgår. Det stiller nye krav til både produktdesign, indkøb og samarbejde med leverandører – men giver samtidig forbrugerne en vigtig mulighed for at træffe mere bæredygtige valg.
Den nye mærkningsordning er dermed ikke kun et skridt mod mindre mikroplast i naturen, men også en del af en bredere indsats for at skabe større gennemsigtighed og ansvarlighed i hele værdikæden. |
| Læs mere her |
|
|
|
Giv dit input til EU's Circular Economy Act |
|
EU-Kommissionen arbejder i øjeblikket på en ny Circular Economy Act, som ventes at få stor betydning for produktionsvirksomheder i de kommende år.
Formålet er at fremme mere cirkulær produktion, skabe cirkulære forretningsmodeller, øge genbrug og genanvendelse samt reducere affald og spild på tværs af sektorer.
Et centralt element i lovpakken er en revision af reglerne for bl.a. elektrisk og elektronisk affald (WEEE). Her ser Kommissionen blandt andet på skærpede krav til solpaneler, nye krav til vindturbiner såvel som på digitalt og telekommunikationsudstyr, kabler og maskiner. Derudover drøftes ændringer i producentansvar, hvilket kan få væsentlig betydning for både store og mindre producenter.
Forslaget forventes først offentliggjort i slutningen af 2026, men lige nu har virksomheder mulighed for at komme med inputs frem til d. 6. november, hvor høringen lukker. Har I erfaringer, viden eller stærke holdninger til, hvordan fremtidig lovgivning bør udformes, er jeres bidrag meget velkomment. |
| Indgiv dit input til Circular Economy Act |
|
|
|
Ny digital børs gør genbrugsmaterialer tilgængelige for byggebranchen |
|
Circue lancerer version 1.0 af en ny digital børs, der samler genbrugte byggematerialer fra leverandører over hele landet, herunder Jensen Genbrug, Kingo Genbrug og Partisalg, og giver bygherrer, rådgivere og entreprenører let adgang til materialer, der ellers ofte gemmer sig i fragmenterede netværk.
Platformen fungerer som en indgang til genbrugsmaterialer: brugere kan søge varer, se beskrivelser og billeder og kontakte leverandører direkte, men selve handlen sker uden om Circue.
Børsen er en del af Circues større cirkulære indsats, som støttes af Realdania og tidligere Innovationsfonden. Målet er at skabe den infrastruktur og gennemsigtighed, der mangler for at genbrug kan blive en naturlig praksis i byggebranchen.
Vi følger udviklingen tæt og glæder os til at se, hvordan denne platform kan styrke cirkulært byggeri og gøre det nemmere at vælge genbrug frem for nyt.
|
| Læs om Circue børsen her |
|
|
|
|
|
|
NYT FRA SEKRETARIATET |
|
Byd velkommen til Ophelia |
|
|
|
Vi er glade for at kunne præsentere Ophelia, som vi lige nu har glæde af i sekretariatet.
Nogle af jer har måske mødt Ophelia i forbindelse med et af vores netværksmøder, for hun startede allerede i midten af august i praktik og vi har fornøjelsen af hendes kompetencer og selskab de næste par måneder.
Ophelia er uddannet ledelsessociolog fra CBS i 2021 med fokus på innovations- og forandringsprocesser og kommer seneste fra en ansættelse som Klima- og Energikoordinator i en nordjysk kommune, hvor hun har haft ansvaret for implementeringen af kommunens Klimaplan.
Tidligere har Ophelia også været iværksætter og senere projektleder i et politisk folketingsparti.
|
|
|
|
Ophelia har en bred viden og stor indsigt i de muligheder og udfordringer, der ofte følger med klimaarbejdet i både offentlige, politiske og private virksomheder.
Og vi er derfor glade for at hun er med til at understøtte sekretariatets arbejde den kommende tid.
Tag rigtig godt i mod Ophelia. |
|
|
|
|
|
Vil du vide mere om hvad der sker hos andre NBE-medlemmer, få specialtilbud medlemmerne imellem, få gode råd til hvor du kan søge om finansiering til grønnere omstilling, eller vil du også med til vores arrangementer?
Så læs mere her eller kontakt Line Boel til en uforpligtende snak om et medlemskab i NBE i dag. |
|
|
|
Vi elsker en god historie og vil så gerne videreformidle dine nyheder.
Husk at send din næste pressemeddelelse eller historie til Line Kristensen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Pl. 4, 9000 Aalborg, Denmark |
|
Vær opmærksom på, at afmelder du dig her, modtager du ikke længere mails fra os overhovedet.
Du vil altså gå glip af andre medlemsinvitationer og vores nyhedsbrev. |
|
Afmeld nyhedsbrev |
|
|
|
|